Meta:Behandling af personlige oplysninger

Fra SPJDRpedia

SPJDRpedia har ikke en decideret politik men følger en række principper inspireret af de tilsvarende retningslinjer for dansk Wikipedia.

Hvis du blot læser SPJDRpedia, gemmer vi i udgangspunktet ikke personlige oplysninger, udover hvad der registreres i almindelige serverlogs. Vi deler aldrig oplysningerne med tredjepart med undtagelse af en række åbenlyse undtagelser.

Cookies

Når du logger ind, gemmer SPJDRpedia en midlertidig cookie (PHPSESSID). Logger du ikke ind, kan du afvise cookien. Cookien slettes igen, når du logger ud af wikien. Derudover kan wikien gemme flere cookies i længere tid, for at udngå at du skal skrive brugernavn og kodeord (password) når du besøger siden igen.

Er du på en offentlig computer bør alle cookies slettes, før du overlader computeren til andre brugere.

Serverlogs

Serveren registrerer alle besøg til SPJDRpedia og gemmer oplysningerne i en logfil der normal slettes i løbet af en måned. En typisk serverlog vil typisk se således ud:

64.164.82.142 - - [21/Oct/2003:02:03:19 +0000]
"GET /wiki/draft_privacy_policy HTTP/1.1" 200 18084
"http://en.wikipedia.org/wiki/Wikimedia_projects:Village_pump"
"Mozilla/5.0 (Macintosh; U; PPC Mac OS X; en-us) AppleWebKit/85.7 (KHTML, like Gecko) Safari/85.5"

Denne registreringsprocedure er almindelig praksis for stort set alle servere på nettet. Oplysningerne bruges til at finde og løse tekniske problemer.

Udlevering af personlige oplysninger

Som sagt deler vi ikke personlige oplysninger med tredjepart med undtagelse af følgende tilfælde:

  • Overlevering til myndigheder i forbindelse med efterforskning af kriminelle forhold.
  • I tilfælde af gentagent og alvorligt hærværk på SPJDRpedia, hvor oplysningerne vil blive benyttet til at finde og blokere den relevante bruger/IP.
  • I tilfælde af et teknisk problem, hvor udviklerne kan benytte serverlogs til at løse det pågældende problem.